Velkommen her hos mig

Mit navn er Inge Hviid Pedersen. 

Jeg tilbyder kropsterapeutisk SE* behandling til unge og voksne.  *Læs mere om SE under SE-terapi

Oplever du fysisk eller psykisk ubehag  f.eks. muskelsmerter eller uro i kroppen – vedvarende træthed – angst- svimmelhed – depression – tomhedsfornemmelse – koncentrations – og hukommelsesbesvær – hovedpine – mareridt eller søvnproblemer ?

Måske savner du at kunne mærke dig selv, eller at “blive dig selv” igen ?

Hos mig består behandlingen i hjælp til at mærke dig selv, – det vil sige din krop og dine følelser, igen.

Mange af os glemmer vores medfødte evne til at mærke kroppen, – at lytte til den og være tilstede i kroppen. Og det er en meget væsentlig årsag til at både kroppen og psyken reagerer med forskellige symptomer.

Det kan være en overvindelse,  at begynde at mærke sin krop igen. Men du vil hurtigt opleve en lettelse og med den fysiske fornemmelse af lettelse, vil ubehaget og symptomerne også forsvinde.

Fysisk og psykisk smerte kan opstå, som en reaktion på ubehagelige eller smertefulde oplevelser. Det er meget individuelt hvad vi rammes af. Vi er alle forskellige i vores oplevelse af verden og hvad vi mærker som behageligt og ubehageligt. Det er dig der bedst ved, hvordan du har oplevet en situation.

Måske har du oplevet noget, der er for overvældende til at du kan tale om det, eller tænke på det. Og netop derfor, er du blevet “fanget ” i ubehaget. 

Eller måske aner du ikke hvad årsagen er,  til at du har det skidt. Du har måske mistet orienteringen  og  kan ikke huske noget om hvor det begyndte?

Men din krop kan huske, og ved at lytte til kroppens erfaringer, viser der sig sammenhænge og indsigter, som man ikke kan tænke sig til.

Det er her jeg kan give dig en hånd – og være sammen med dig om at finde et nyt ståsted, hvor du kan blive dig selv – igen.

*Læs mere om SE (Somatic Experiencing) under SE- terapi